Libanon
Beskrivelse
[= hvid], et mægtigt bjergkæde, der strækker sig fra floden Litani [eller Lita] nær Tyrus mod nord til floden El-Kebir [i oldtiden Eleutherus] med en længde på 170 km. Den vigtigste af de mange sletter på Libanons højderyg var de såkaldte »Libanons cedertræer«, dvs. cederområde, der dækker omkring 100 m² i en højde af ca. 3000 m. Cederlunden, der truede med fuldstændig ødelæggelse [i 1573 var der kun 24 træer, i 1810 allerede 375 og i 1884 397], findes i dag kun på en vestvendt skråning i en højde af 2000 m. Den er omgivet af en høj mur for at beskytte den mod ulovlig fældning. Libanon er for det meste kalksten. I højderne samles regnvand, der løber i de varme måneder fra Libanons evige sne [Jer 18:14 ]. Der er dog ingen gletsjere på Libanon. Utallige små floder vander Libanons dale og gør dem frugtbare med rigelig vegetation [Højs 4:15; Es 35:2 ; 60:13]. På den vestlige skråning af det centrale Libanon trives morbær, oliven, figentræer, valnødder, mandeltræer, ferskner og abrikoser. Også granatæbler modnes her. I højder mellem 1000-1500 m dyrkes vin og tobak. Ifølge Højs 4:11 og Hos 14:7 udsender Libanon en særlig duft, sandsynligvis fra de aromatiske buske og blomster, der i overflod dækker jorden. Af skovene, som de gammeltestamentlige forfattere sang om [2Kong 19:23 ; Sl 72:16 ; Es 2:13 ; 10:34; 40:16; 60:13; Ez 17:3 ; 31:15f; Zak 11:1 ], er der næsten ingen spor tilbage. I oldtiden blev Libanons træ ikke kun brugt til at bygge templer og paladser, men også til at fremstille skibsmaster [Ezra 3:7 ; Ez 27:5 ]. I stedet for skovene er der nu rige græsgange, der tjener de mange flokke af får og geder. Af vildt findes der bjørne, sjakaler, hyæner, vildsvin og gazeller [2Kong 14:9 ; Højs 4:8]. I huler er der fundet rester af mennesker samt hjorte, gemser, rådyr og huleløver. Libanon var en naturlig skjulested på grund af sin utilgængelighed.
Det fortælles, at Salomon - ligesom andre orientalske herskere i forskellige tider - lod cedertræ fra Libanon transportere til byggeriet af templet i Jerusalem [1Kong 5:6 ]. Det ser dog ud til, at han også udførte byggerier her [1Kong 9:19 ], måske endda udvandt jern og lignende.
Parallelt med Libanon løber den såkaldte Antilibanon fra Hermon-bjerget, adskilt fra Libanon af Bika-dalen, som er 8-14 km bred. Gennem denne dal løber Nahr-el-litani mod syd og Orontes mod nord. Dalens længde er 120 km. Den centrale del af den er meget frugtbar.
Libanon udgjorde den nordvestlige grænse for det forjættede land [5Mos 1:7 ; 11:24; Jos 1:4 ; 11:17; 12:7; 13:5].
Bibelsk ordbog af Adolf Novotný
links
Street View
Kort
oplysninger fra ordbog
Lebanon
white, "the white mountain of Syria," is the loftiest and most celebrated mountain range in Syria. It is a branch running southward from the Caucasus, and at its lower end forking into two parallel ranges, the eastern or Anti-Lebanon, and the western or Lebanon proper. They enclose a long valley (Josh 11:17) of from 5 to 8 miles in width, called by Roman writers Coele-Syria, now called el-Buka'a, "the valley," a prolongation of the valley of the Jordan.
Lebanon proper, Jebel es-Sharki, commences at its southern extremity in the gorge of the Leontes, the ancient Litany, and extends north-east, parallel to the Mediterranean coast, as far as the river Eleutherus, at the plain of Emesa, "the entering of Hamath" (Num 34:8; 1Kings 8:65), in all about 90 geographical miles in extent. The average height of this range is from 6,000 to 8,000 feet; the peak of Jebel Mukhmel is about 10,200 feet, and the Sannin about 9,000. The highest peaks are covered with perpetual snow and ice. In the recesses of the range wild beasts as of old still abound (2Kings 14:9; Cant 4:8). The scenes of the Lebanon are remarkable for their grandeur and beauty, and supplied the sacred writers with many expressive similes (Ps 29:5; 29:6; 72:16; 104:16-18; Cant 4:15; Isa 2:13; 35:2; 60:13; Hos 14:5 ). It is famous for its cedars (Cant 5:15), its wines (Hos 14:7 ), and its cool waters (Jer 18:14 ). The ancient inhabitants were Giblites and Hivites (Josh 13:5; Judg 3:3). It was part of the Phoenician kingdom (1Kings 5:2-6).
The eastern range, or Anti-Lebanon, or "Lebanon towards the sunrising," runs nearly parallel with the western from the plain of Emesa till it connects with the hills of Galilee in the south. The height of this range is about 5,000 feet. Its highest peak is Hermon (q.v.), from which a number of lesser ranges radiate.
Lebanon is first mentioned in the description of the boundary of Palestine (Deut 1:7; 11:24). It was assigned to Israel, but was never conquered (Josh 13:2-6; Judg 3:1-3).
The Lebanon range is now inhabited by a population of about 300,000 Christians, Maronites, and Druses, and is ruled by a Christian governor. The Anti-Lebanon is inhabited by Mohammedans, and is under a Turkish ruler.
EBD - Easton's Bible Dictionary