El Khiam (الخیام) er et arkæologisk sted nær Wadi Khureitun i Judæa-ørkenen på Vestbredden, ved bredden af Det Døde Hav.

Arkæologiske fund ved El Khiam viser næsten kontinuerlig beboelse af grupper af jægere siden den mesolitiske og tidlige neolitiske periode.[1] Khiamian-perioden (ca. 10000-9500 f.Kr.), opkaldt efter dette sted, er kendetegnet ved flintspidser, der nu er kendt som "El-Khiam-spidser". El Khiam blev først udgravet af René Neuville [de] i 1934, af Jean Perrot i 1951 og Gonzáles Echergaray [es] i 1961.[2]
 

Wikipedia