Callixtus-katakomberne (også kendt som Callixtus-kirkegården) er en af Roms katakomber på Via Appia, mest bemærkelsesværdig for at indeholde Pavekrypten (italiensk: Cappella dei Papi), som engang indeholdt gravene for flere paver fra det 2. til det 4. århundrede.[1][2] Historie Katakomben menes at være blevet skabt af den fremtidige pave Callixtus I, dengang en diakon i Rom, under ledelse af pave Zephyrinus, ved at udvide allerede eksisterende tidlige kristne hypogea. Callixtus selv blev begravet i Calepodius-katakomben på Via Aurelia. Krypten faldt i ubrug og forfald, da de relikvier, den indeholdt, blev overført fra katakomberne til de forskellige kirker i Rom; den sidste bølge af overførsler fra krypten fandt sted under pave Sergius II i det 9. århundrede, primært til San Silvestro in Capite, som i modsætning til katakomben lå inden for Aurelianmurene.[1] Katakomben og krypten blev genopdaget i 1854 af den banebrydende italienske arkæolog Giovanni Battista de Rossi.[1]

Wikipedia